På Aulum Kristne Friskole bruger vi tid og energi på at anerkende eleverne for det, de kan og gør. Det giver os en god indgangsvinkel i vores evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Vi har udarbejdet vores egen model for en elevplan, der er med til at danne baggrund for de to årlige forældresamtaler. Det er vigtigt for os, at vi gennem arbejdet med elevplan og skole/hjemsamtalen, bygger barnet op og opmuntrer til fortsat god indsats. Derfor tager vi også i vores elevplan afsæt i en anerkendende tilgang til barnet. Skolen har endvidere udarbejdet plan for, hvornår vi tager de forskellige faglige test i klasserne. Mht. den løbende evaluering i de forskellige fag, er den generelle evaluering bygget op således:
Skolen gennemfører læse- og skrivetests på alle årgange.
Resultaterne viser et tilfredsstillende gennemsnitsscore omend, der er markant spredning i resultaterne i alle klasser.
Tiltag pba resultaterne:
Skolen gennemfører matematiktests på alle årgange.
Resultaterne viser et tilfredsstillende gennemsnitsscore omend, der er markant spredning i resultaterne i alle klasser.
Tiltag pba. resultaterne:
Aulum Kristne Friskole fører eleverne op til Folkeskolens Afgangsprøve i slutningen af 9. klasse. Der aflægges prøve i alle fag, efter de regler, der er gældende om bl.a. udtræk. Dog føres ikke op i faget kristendom, da vi på skolen ser kristendom som et holdningsfag, vi ikke ønsker at bedømme eleverne i.
Der vil formentlig være nogle svingninger i resultaterne fra år til år, idet vores 9. klasse ikke altid er på mange elever, og enkeltpræstationer således påvirker gennemsnitsresultatet meget. Vi ønsker ikke at sige nej til elever med dårlig faglig ballast, der ønsker at indskrive sig til vores 9. klasse – også selv om det vil vise sig i vores gennemsnitskarakterer.
Efter endt 9. kl. opgøres elevernes overgangsfrekvens til anden uddannelse og tallene, der henfører til Aulum Kristne Friskole kan ses her: Overgangsfrekvens