Tilsyn

Forældrekredsens tilsyn

Tilsynet med at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen. Forældrekredsens tilsyn kan foregå ved:

  • Deltagelse i klasseforældremøderne. Her præsenteres den planlagte undervisning, og lærerne fremlægger idéer og tanker for klassens liv.
  • Fremmøde på forældredage. Der vil i løbet af skoleåret være planlagt ca. 8 forældredage, der er placerede på almindelige skoledage og særlige dage (første skoledag, motionsdag, spil dansk dag osv.). Forældredage på almindelige skoledage er fordelt på forskellige ugedage, så alle timer og fag er dækket ind. Vi opfordrer til, at alle møder op på de planlagte dage, også for at styrke det sociale samspil forældrene imellem, men alle skoledage er åbne for besøg.
  • Deltagelse i forældremøderne med mulighed for at høre beretningerne fra den valgte tilsynsførende og skolelederen.
  • Deltagelse i skole/hjem-samtaler to gange om året.
  • Dagligt at støtte eleven i skolearbejdet.
  • Orientering i det af skolen udsendte materiale.

Det valgte, eksterne tilsyn

Den tilsynsførende er valgt af forældrekredsen for to år af gangen. Han eller hun skal opfylde de lovmæssige krav til en tilsynsførende, jævnfør lov om tilsyn. Hvert år afleveres en tilsynsberetning til forældremødet i juni.

Tilsynet varetages af Johannes Fomsgaard Pedersen, Fynsgade 1, 7430 Ikast, 60606546

Aulum Kristne Friskole

Østergade 11
7490 Aulum
Copyright © 2020 Aulum Kristne Friskole